Lad mig starte med det der faar stoerst indflydelse paa jer derhjemme. Jeg kan ikke helt huske om jeg har naevnt det foer, men en af bivirkningerne af at Changchun paa ingen maade er en turistby, er at det simpelthen er umuligt at opdrive et postkort heroppe. I sidste weekend var jeg imidlertid i Beijing, hvor jeg fik sikret mig en stak, saa nu er der sendt kort ud til dem som jeg har adressen paa. Hvis du foeler dig snydt, saa mail din adresse til mig, og saa skal jeg se hvad jeg kan goere ;)
Foroevrigt saa er en del af teksten nok gaaet tabt, for der skal ikke mindre end fire store frimaerker til saadan et postkort. Jeg betalte dog de ekstra 10 fen for at kunne noejes med to 2 yuans maerker og et 60 fens maerke, fremfor to 2 yuans maerker, et 40 fens maerke og et 10 fens maerke. Saa I skulle stadigvaek vaere i stand til at laese lidt af teksten.
Jeg vil nu fortsaette med det der faar stoerst indflydelse paa mig. Jeg har lige faaet seks ekstra lektioner hver uge, og jeg underviser nu foerste og tredje klasse i stedet for anden og tredje. Oev!
Vi er i det hele taget ikke saa glade for Star for tiden.
Ifoelge vores kontrakt med Star har vi ret til 3 fridage i loebet af semesteret, det har Star saa bare lige glemt at indfoere i deres kontrakt med skolen. De tilboed os saa at arrangere og betale for vores tur til Changbai Shan reservatet til gengaeld for at vi gav afkald paa vores fridage, hvilket vi i foerste omgang sagde ja til, med den betingelse at vi ville tage afsted torsdag nat og komme tilbage mandag morgen. En uge foer vi skulle afsted var det dog stadigvaek uklart hvad de egentlig havde arrangeret, det eneste der laa fast var at de ville sende os afsted fredag eftermiddag. Derudover var det rimeligt meget op ad bakke, at faa dem til at hjaelpe os med at finde ud af at arrangere turen selv - paa trods af at de er forpligtet til at give os hjaelp.
Da vi paa ingen maade var tilfredse med den turplan som (ikke) var blevet praesenteret for os, besluttede vi at arrangere turen selv. Vi tager afsted i morgen torsdag, hvilket passer fint, for fredag er der Childrens Day i Changchun, saa baade elever og laerere har fri.
Star proevede foroevrigt at faa os til at tage fredagen som en af vores fridage, ved pludselig at arrangere laerer traening for os den dag. Det vaerste er naesten at de ikke engang selv var klar over hvor pinligt daarlig deres loegn var, foer Solaro (WTCC's mand i Beijing) ringede dem op og satte dem paa plads.
Tilsyneladende har det dog ikke rigtigt stoppet dem, de proevede i hvert fald at bilde os ind at vi havde et par lektioner paa de to eksamensdage der er i naeste uge, paa trods af at alle laererne kunne fortaelle os at alle timer var aflyst.
Naa, men til det positive.
Imorgen tager vi til Changbai Shan reservatet, og det skal nok blive godt. I betragtning af at det er det eneste der er vaerd at se heroppe, maa jeg nok hellere omformulere det til, at det har bare at vaere godt!
Naeste onsdag gaar turen saa til Nordkorea, som vi vist alle glaeder os til at se. Og om torsdagen fortsaetter vi ned til badebyen Dalian. Mmmh.... sol og sand - lige hvad jeg kan bruge :)
Siden sidst har jeg faaet set Marionetkejserens Palads her i Changchun. Man kan daarligt sige at det er et palads (det var faktisk saltmonopolets gamle bygninger), men det var i hvert fald der at Kinas sidste kejser Puyi boede, mens japanerne regerede Manchuriet paa hans vegne. Vi var som altid heldige med vejret (det oesregnede), men det var da interessant nok at se alligevel. Blandt udstillingsgenstandene var billeder af alle topfolkene i Manchuriet, saa man kunne "studere deres faele forraeder ansigter". Prisen var dog et stort minus, for af en eller anden maerkelig grund saa kostede entreen dobbelt saa meget som til den forbudte by!?
Forrige weekend formaaede vi endelig at lokke folk fra Shenyang og Beijing op til os, til hvad der skulle blive den store party weekend i Changchun... dvs. for alle andre end mig :( Jeg var nemlig syg hele weekenden - ikke noget alvorligt, men det tog stadigvaek en god del af toppen af min lyst til at gaa i byen. Aev!
Sidste weekend foregik som sagt i Beijing, og det slaar lige pludselig en hvor uendeligt meget laekrere en by det er. Til at starte med saa er der faktisk ting at se!? En ting der saa til gengaeld er rimeligt maerkeligt, er at der udlaendinge over det hele. I Changchun er man jo naermest paa vej over for at foele de faa udlaendinge man ser i hovedet, for at se om de virkelig er aegte. Saa naar der pludselig er hvide ansigter hvorend mand kigger, saa er det sku lidt underligt.
Jeg har lige taget afsked med en del af mine andenklasser, og det er faktisk lidt vemodigt. Der er selvfoelgelig nogle af ungerne som man egentlig er ganske godt tilfreds med at slippe af med, men saa er der altsaa ogsaa nogle af dem, som simpelthen er helt vildt kaere.
Jeg maa nok hellere sige farvel for denne omgang, for vores tog koerer om ikke saa frygteligt mange timer, og jeg skal lige naa at pakke og spise inden.