Som start paa min Xian post vil jeg lige bringe den post, som jeg skrev natten mellem mandag og tirsdag:

Det var saa det her der IKKE skulle ske!
Vi havde planlagt det saadan at vi ville tage bussen fra Changchunklokken 13.00, saaledes at vi ville vaere i Shenyang klokken 17.00 -en time og tyve minutter foer vores tog koerte. Bussen var saaimidlertid forsinket, saa vi lige pludselig kun havde 50 minutter tilat finde toget. Saa maatte vi vente et kvarter paa at Stan (en afShenyang drengenes venner) kom med billetterne, og saa var der saalige sporgsmaalet om hvilken af byens to togstationer toget afgik fra.Dette fremgik, selvfoelgelig, ikke af togbilletterne, men vi havdefaaet at vide af en af Shenyang drengene at vi skulle tage til sydstationen. Stan ville dog umiddelbart tro at vi skulle til nordstationen, som laa lige ved siden af hvor vi var, men da vi ligesomhavde faaet det andet at vide tog vi en taxa mod syd stationen. Paavej derhen besluttede Stan sig dog for lige at ringe til informationenog dobbelttjekke, hvilket var (u)heldigt for infromationsdamen kunne med stor sikkerhed oplyse os om at vi skam skulle til nordstationen. Fuldfart tilbage til nordstationen, skynde os igennem bagage kontrollen og op til afgangshallen, hvor vi ankom 10 minutter inden togets afgang.Maerkeligt nok stod der dog ikke rigtigt noget om vores tog, og ved atspoerge lidt rundt viste det sig at det faktisk ikke var saa maerkeligt, for som alle ved saa afgaar 18.20 toget til Xian fra sydstationen... Panik!!!Jeg ved ikke helt hvad vi ville have gjort uden Stans hjaelp, men i hvert fald fik han hjulpet os med at skaffe tre billetter - godt nok 9 timer efter og staapladser, men dog til Xian. Stan har ogsaa soerget for vores underholdning hele aftenen, foerst paa europaeisk bar ogderefter paa et Cabaret sted med svenske flag uden foran. Stedet havde absolut intet med Sverige at goere, men da Stan fortalte at Josefine var fra Sverige kom vi gratis ind og fik fribilletter til en anden gang!?Lige nu sidder jeg paa en virkelig ussel internet cafe i togstationens kaelder, og goer mig mentalt klar til en staaende 27 timers togtur. Saa faar jeg da i hvert fald taget min backpacker moedom.

Ja, det var saa min helt forrygende start paa ferien ;) Scenariet med at staa op i 27 timer blev dog heldigvis ikke til noget, for det var faktisk muligt at faa siddepladser. Jeg tror imidlertid ikke at jeg overdriver naar jeg fortaeller at det stadigvaek var lidt af en proevelse - 27 timer er fandeme lang tid naar man ikke har mulighed for at sove og underholdningsmulighederne nogenlunde begraenser sig til den bog man har slaebt med. Jeg fik dog spillet lidt kort med nogle kinesere, og samlet set tror jeg at jeg fik tre timers soevn liggende hen over gabet mellem to saeder.
Naa, men vi naaede da endelig frem til Xian onsdag morgen, hvor vi blev samlet op af en fra hostellet. Paa hostellet moedtes vi med nogle af de andre fra programmet, som var kommet et par dage foer, og derefter tog vi ud og saa byen. Udover at have rigtig mange gamle bygninger spredt ud over byen, saa udmaerker Xian sig ogsaa ved at vaere utroligt ren og velordnet og ved generelt at have en god stemning. Paa foerste dagen gik turen til det muslimske kvarter omkring den store moske, hvor der baade er en livlig gade med masser af restauranter og smaa madboder og en mere afdaempet bazar-agtig gade hvor turister kan koebe alle de fabriksnye "antikviteter" som de maatte have lyst til. Derudover fik vi brugt en fandens masse tid paa at rende rundt og lede efter hinanden eller vente paa hinanden, og det lader i det hele taget til at det var kodeordet for en del af opholdet i Xian, for alting tager bare uendeligt maget laengere tid, naar en gruppe paa ti personer proever at komme fra punkt A til punkt B.
Vi fik ogsaa gaaet en tur paa den gamle bymur.
Torsdag tog vi paa en tur rundt omkring Xian for bl.a. at se Terracotta haeren. Problemet med den slags ture er dog, at de faerreste turledere kan modstaa den fristelse det er lige at slaebe saadan en busfuld WWW (Walking White Wallets) rundt til forskellige fabriksudsalg, hvor turisterne kan spendere frivaerdien paa interessante kulturgenstande, og hvor turlederen kan modtage procenter af salget. Da guiden i foerste omgang spurgte om vi ville vaere interesseret i at goere holdt ved et silkemuseum paa vejen, var der faktisk nogle som sagde ja, og han kunne derfor med god samvittighed lede os ind paa et museum med den suveraent stoerste museumsbutik jeg endnu har set. Naeste gang han spurgte om vi ville vaere interesseret i at besoege en terracotta fabrik foer vores besoeg ved terracotta haeren, havde alle heldigvis nok forstand til at takke paent nej tak. Det gav han imidlertid pokker i - ogsaa efter at vi indtil flere gange takkede vaesentligt mindre paent nej tak.
Udover terracotta haeren inkluderede turen ogsaa Banpo landsbyen, som af en eller anden grund officielt listes som den naeststoerste sevaerdighed i Xian. Banpo landsbyen er resterne af en 6000 aar gammel neolitisk landsby, og cluet er at der som forventeligt ikke rigtigt er noget tilbage af den. I et tappert forsoeg paa at interessere tilskueren er der sat skilte (ogsaa paa engelsk) op, der fortaeller at det hul i jorden er resterne af en husgavl, at det hul i jorden er et opbevaringshul til mad og at det hul i jorden er et gammelt ildsted. Dette er ret heldigt, for hvis det ikke var for skiltene ville det vaere komplet umuligt at se om man var det rigtigt sted, eller om man bare stod i en tilfaeldig grusgrav.
Terracotta haeren var imidlertid ret imponerende, bare aergerligt at vi er noedt til at holde ferie samtidig med alle kineserne, for der var simpelthen alt, alt for mange mennesker.
Alle de turister som kommer til Xian for at se paa kultur skal selvfoelgelig ogsaa have noget at lave om natten, hvilket medfoerer at Xian udover alle sevaerdighederne ogsaa har et godt natteliv - det er i hvert fald bedre end Changchuns. Det skulle vi selvfoelgelig ogsaa opleve, saa om aftenen stod den paa bytur i den gamle kejserby.
Naeste dag tog vi hen og saa "Store Vildgaas Pagode", som er en kaempe stenpagode fra Tang-dynastiet, dvs. at den er ca. 1300 aar gammel. Der var mulighed for at komme op i pagoden, men eftersom at det kostede ekstra, jeg formentlig kommer til Xian igen og at vi havde lidt travlt valgte vi at springe den klatretur over. Vi fik ogsaa rigeligt med klatren senere samme dag.
Om aftenen tog vi nemlig de to timers bustur ud til Hua Shan (storslaaede/straalende/luxurioese bjerg), for at vaere paa toppen tids nok til at se solopgangen. Hua Shan er et af Kinas fem daoistiske bjerge, og det gaar for at vaere det svaereste og farligste at bestige. Klokken kvart over elleve begyndte vi 12 europaere opstigningen sammen med mindst titusinde kinesere (forbandede maj ferie!).
Maalet var i foerste omgang at naa op til nord toppen (1600-1700 m.), men da skiltningen for det meste var skjult af alle de kinesere der stod og hvilede rundt omkring, og da i det mindste nogle af os ikke havde noget imod lidt ekstra strabadser, saa endte vi oppe paa oest toppen (2090 m.) klokken kvart i fire om morgenen. Oest toppen skulle ogsaa vaere det bedste sted at se solopgangen fra, saa det var jo fint. Inden vi kunne se solopgangen var der dog lige 2 timers venten der skulle overstaas i svedigt toej, og en temperatur der paa det tidspunkt var faldet til 12 grader.
Solopgangen var da flot, men jeg maa nok tilstaa at den ikke helt levede op til mine forventninger. Der var imidlertid ingen tid til at vaere skuffet, for nu gik turen ned igen sammen med horder af kinesere og i hurtigt stigende temperaturer. Selvom det var svaert frustrerende at blive holdt tilbage af de forangaaendes enerverende langsomme tempo, saa hjalp det dog lidt paa humoeret at kunne nyde Hua Shans spektakulaere landskab i dagslys. Ved nordtoppen havde vi valget mellem at tage kabelbanen ned, eller at holde ud til den bitre ende og gaa helt til bunden. Det er vel overfloedigt at sige, at jeg var blandt de to af os som gik hele vejen ned.
Vi havde heldigvis timingen i orden, for da vi kom ned til busstationen var de andre naaet frem allerforest i koen saa vi kunne bare haegte os paa dem :)
Jeg burde jo nok have sovet da jeg kom hjem, men i stedet valgte jeg at holde ud til om aftenen og bruge dagen paa at besoege en af Xians parker. Da jeg endelig kom i seng Loerdag aften sov jeg tretten timer ud i et, hvilket var haardt tiltraengt, for udover den smule jeg formaaede at sove paa toget havde jeg kun faaet 14 timers soevn siden mandag morgen.
Sidste dag i Xian gik med afslapning og lidt smaa shopping, inden vi kunne tage flyet hjem om aftenen.