Hej derhjemme.

Nu er det snart ved at vaere rigtig laenge siden, jeg sidst har fortalt om hvad jeg egentlig gaar rundt og laver. Det haenger jo nok sammen med, at der ikke er saa fandens meget tid til at skrive blog, naar nu man konstant er paa vej til et andet sted. Jeg kommer nok heller ikke til at skrive saa detaljeret i denne her omgang, men det er da bedre end ingenting.

Jeg tror nok, at jeg skrev sidste gang lige inden jeg forlod Changchun, saa jeg vil starte derfra.

Det foerste vi (jeg, Lina og Josefine) gjorde var at tage toget de fire timer ned til Shenyang, for at moedes med dem der bor der, og bruge byen som base for naeste dags tur til Dandong. I Shenyang fik vi besoegt EXPO Horticultural exposition, som skulle vaere en slags botanisk have. Haven ser ganske imponerende ud naar man kigger paa oversigtskortet, for ud over det enorme omraade er der spredt omkring 30 forskellige lande-tema haver. Det viser sig saa bare, at temaet udgoeres af en eller anden form for bygning, og saa er der ellers spredt stedmoderblomster ud over haven med naensom haand. Jeg tror faktisk ikke at jeg saa en eneste blomst inde paa omraadet, som ikke var en stedmoderblomst.

Dagen efter tog vi bussen til Dandong, hvor vi dels fik set den oestlige ende af den kinesiske mur, og dels kom et smut ind i Nordkorea i en motorbaad.

Om aftenen steg vi paa toget til Guangdong, hvor vi ankom 35 timer efter.

Langt de fleste fra programmet har undervist nede i Guangdong, saa der var rigeligt med overnatnings muligheder at vaelge imellem. Jeg startede med at tage ud til Helle i Dongguan, for de havde nemlig en ledig seng i deres lejlighed. Dagen efter jeg var ankommet tog jeg ud og saa et museum om opiums krigene, hvor de blandt andet havde en ret underholdende don't do drugs narkotika udstilling. Jeg saa ogsaa lige en fin gammel have, inden jeg moedtes med Helle og hendes roommates for at tage til San Xiang. I San Xiang var der nemlig midsommer fest, og det var jo en fantastisk mulighed for at se alle dem igen, som man ikke havde set siden Beijing.

Desvaerre havde jeg det saa mindre godt naeste morgen. Og endnu mere desvaerre viste det sig, at vaere andet og mere end en ualmindelig grum gang toemmermaend. Jeg havde nemlig faaet hedeslag :(

Jeg maa nok vaere aerlig og sige, at det var rimeligt velfortjent. Jeg kunne sidde med listen over hvad man ikke skal goere, naar man kommer til et varmere klima og saette hak ved stort set alle tingene.

Efter tre dage var jeg saa meget paa hoejkant, at jeg kunne tage til Foshan og besoege Dorte og Nadia, og dagen efter tog jeg videre til Zhaoqing for at se det smukke naturreservat de har der. Jeg kom aldrig lige op til naturreservatet, men jeg kom da ud til en mindre naturpark lige ved byen, og saa fik jeg ogsaa lejet et lidt for dyrt dobbeltvaerelse.

Den 30. var der graduation ceremony for hovedparten af dem i Guangdong, og det var jo en udmaerket mulighed for at nasse sig til lidt gratis mad og drikke. Saa der tog jeg med.

Tidligt naeste dag tog jeg ind til Guangzhou for at koebe billet til Guilin, og da det regnede og jeg ikke rigtigt kunne finde noget interessant i naerheden af togstationen endte jeg med at bruge fem timer paa at rende rundt i Guangzhou i vaadt toej.

I Guilin moedtes jeg med Soeren, som kom oppe fra Beijing, og saa tog vi ud til den naerliggende backpacker landsby Yangshuo.

Landskabet omkring Guilin, dvs. inkluderende Yangshuo, har vaeret beroemt i Kina i mindst 1500 aar. Det saerlige ved landskabet er de karstformationer som staar med smaa mellemrum overalt i landskabet, og giver et virkeligt malerisk indtryk.

En god maade at opleve omraadet paa, er ved at leje en mountain-bike og saa cykle ud langs en af floderne. Vi valgte at cykle op til dragebroen langs Yulong floden. Turen langs floden var fantastisk smuk, og det var rigeligt den strabadserende tur paa de virkeligt daarlige stier vaerd. Undervejs op langs floden blev vi konstant moedt af folk, som ville saelge os en tur ned af floden paa en bambus toemmerflaade. Da vi endelig naaede op til dragebroen var vi saa tilpas smadrede, at vi forhandlede os frem til en fornuftig pris for at sejle os ned til naesehornssoeen halvanden time nede ad floden. Vi undrede os lidt over, at hvor alle andre blev staget frem i et rimeligt tempo, blev vi kun padlet langsomt frem, men det var jo meget idyllisk saa det gjorde ikke os saa meget. Der hvor det saa lige pludseligt blev suspekt, var da hun ville saette os af efter knap en kilometers sejlads. Vi vidste heldigvis nogenlunde hvor naesehornssoeen var, saa vi troede ikke rigtigt paa hende, og vi blev rimeligt overbevist om at vi havde ret, da vi spurgte en af de andre sejlere om vi var ved naesehornssoeen, og han svarede med et smil og et indforstaaet glimt i oejet, at vi var der om fem minutter. Efter et stykke tid stoppede hun saa baaden og sagde, at nu var vi der altsaa! Den lokale kvinde paa kanten som vi spurgte, havde imidlertid aldrig hoert om den omtalte soe, og da vores sejler tilboed at tage os til den rigtige naesehornssoe for lidt flere penge samtidig med at hun blev ved med at paastaa at vi allerede var der, var det rimeligt klart at hun forsoegte at scamme os. Efter 20 minutters skaenderi fandt vi saa heldigvis paa at tage vores kameraer frem og begynde at tage billeder af hende imens vi sagde "politi". Lige pludselig var sagen saa loest, vi blev sat af, fik vores penge tilbage og hun sejlede over til den anden side og begyndte at skaendes hoejlydt med en anden af bambusbaads kvinderne. Ret belastende at man skal udsaettes for den slags bare fordi man er turist, men egentlig meget sjovt naar man ender med at komme ud som vinderen :)

Vi var virkeligt oemme i baade roev og haender, da vi endelig kom tilbage til Yangshou, saa dagen efter skaanede vi os selv ved at tage en baadtur op af Li floden, for at se det formentlig nok mest afbildede landskab i hele verden.

Tredjedagen tog vi ud og besteg Maane Bjerget, og dagen efter tog vi toget til Chengdu (25 timer).

Mindst to tredjedele af program deltagerne vil komme til Chengdu paa et eller andet tidspunkt, saa det var ikke saa underligt at vi moedte 8 andre paa vores hostel. Der i blandt Helle, som vi skulle foelges med sidenhen.

Dagen efter vores ankomst tog vi ud til Chengdus panda center tidligt om morgenen. Jeg har egentlig aldrig haft det store til overs for pandaen, men det var faktisk ret sjovt at se dem rende rundt og slaas og sidde og sortere deres bambus, for saa til sidst at tage en lille bid af en udvalgt laekkerbisken.

Efter panda centeret gik turen ud til Leshan for at se verdens stoerste buddha statue. Desvaerre havde vi vaeret saa dumme at laegge denne tur om soendagen, saa der var mindst to timers koe til den lille sti der gaar ned foran buddhaen. Da vi ikke havde saa lang tid, maatte vi noejes med bare at se hovedet, og saa ellers gaa lidt rundt blandt templerne i omraadet.

Om mandagen fik vi ikke lavet meget andet end at gaa lidt rundt i Chengdu og saa koebe bus billetter til naeste dag. Vi havde dog en rimelig fed oplevelse med to underjordiske "fun house's" i folkets park, men det maa jeg vente med at fortaelle om til jeg kommer hjem.

Tirsdag stod den paa tolv timers bjergkoersel op til natur parken Jiuzhaigou, og udover at vi var saa heldige at finde et billigt hostel lige ved bus stationen, er der ikke saa meget at fortaelle om den dag.

Efter kinesiske forhold er det absolut ikke billigt at komme ind i Jiuzhaigou, men selvom man nogle steder maatte kaempe en haard kamp med horderne af kinesiske turister, saa fortryder jeg ikke en eneste af de kuai jeg brugte. For at sige det kort, saa er Jiuzhaigou simpelthen det smukkeste sted jeg nogensinde har set. Udover parken er spredt 118 soeer klart turkisfarvede og med ufatteligt klart vand. Soeerne er forbundet af en maengde imponerende vandfald. Det maaske maerkeligste ved parken er, at det ikke lader til at roere traeerne det fjerneste at de staar midt i en flod eller vandfald. Spoerg mig ikke hvordan det kan gaa til, men nogle steder staar tre fjerdedele af planterne endda under vand!?

To en halv time fra Jiuzhaigou ligger byen Songpan, hvorfra man kan tage paa heste-trekking ud i bjergene. Vi tog en tre dages tur ud til Is Bjerget. Foerste dag paa hesteryg var paa papiret rimeligt overkommelig, da vores saddel der blev gjort bloed af al oppakningen, og da der kun var fire timer op til lejren. Det lykkedes os imidlertid alle sammen at faa hoejdesyge paa vej derop, Helle endda ret alvorligt.

Vi havde lidt forberedt os paa at Helle ville blive i lejren naeste dag, men heldigvis viste det sig at hun var helt rask om morgenen, saa vi sadlede alle sammen op og begav os paa vej opad. Turen endte oppe i lidt over 4000 meters hoejde, hvorfra vi havde en fin udsigt til det 5500 meter hoeje Is Bjerg. Da vi skulle ned til den samme lejr igen om aftenen, havde vi ikke noget oppakning med paa denne tur, og da vi samtidig sad paa traesadler, var det virkelig noget dr kunne maerkes i roeven. Samtidig bliver ens knae vredet lidt naar man sidder paa sadlen, og ridning er rimeligt haardt for ryggen. Kort sagt: jeg har aldrig nogensinde vaeret saa oem i kroppen som da jeg kom tilbage til lejren i gaar!

Idag tog vi ned til Songpan igen, og undervejs kom vi forbi og ind i et tibetansk kloster - komplet med bedemoeller og dagoba.

Imorgen tager vi tilbage til Chengdu, og derefter gaar turen til Xian, Datong og Beijing.

Tiden er ovre nu. Ses :)

Hej derhjemme.

Der er sket en del herovre siden sidst. Jeg kan desvaerre ikke selv faa adgang til min blog, saa I maa vaere overbaerende hvis jeg gentager mig selv. Saa vidt jeg husker, skrev jeg den sidste post lige foer jeg tog til Changbai Shan, saa jeg vil starte der.

Changbai Shan ligger rimeligt langt vaek fra alting, saa en paen del af turen gik med transport. Foerst ni timer med tog til Yanji, og derefter 4-5 timer i bus til Baihe hvorfra vi kunne tage en taxi de sidste tyve km. op til indgangen. Det er stadigvaek rimeligt begraenset med vestlig turisme der, saa den smule jeg er i stand til at kommunikere paa kinesisk viste sig at vaere ret nyttigt. Vi havde egentlig taenkt os at bo i et dormitory naer park indgangen, men ham der koerte os derop fik solgt os et vaerelse oppe naer toppen i stedet. Vaerelset var selvfoelgelig lidt dyrere, men da det stadigvaek var lavsaeson, var det egentlig ikke saa slemt. Og beliggenheden var i hvert fald temmeligt meget bedre end det andet sted.

Top sightet i reservatet er den store kratersoe Tian Chi, saa den skulle vi selvfoelgelig op og se. Vores foerste forsoeg blev dog stoppet ved vandfaldet, da det pludselig begyndte at regne ret voldsomt. Paa andendagen lykkedes det os at komme helt op til soen uden alt for meget regn, og jeg maa sige at det var et rimeligt imponerende syn. Der laa stadigvaek sne mange steder deroppe, og selve soeen var daekket af is. Desvaerre var det ret overskyet det meste af tiden, saa det tog lidt af glansen af det.

Derefter tog vi bussen ned til den underjordiske skov, hvor vi ankom tids nok til at blive gennembloedt af den obligatoriske eftermiddagsregn. Det er nok lidt snyd at kalde skoven for underjordisk, for det er ikke saadan at den ligger inde i en hule eller noget lignende. Grunden til at den kaldes underjordisk, er at den ligger i et vulkansk krater, saa den ligger ca. tyve meter lavere end den omkringliggende skov. Der var dog masser af smuk natur der, og en dyb kloeft med en flod i bunden, saa det var absolut turen vaerd.

Josefine havde sine foraeldre med, og da de skulle tilbage til Beijing, tog de afsted tidligt soendag morgen. Mig og Lina skulle foerst med bussen kl. 13.00 saa da det var dejligt solskin, besluttede vi os for at gaa ned og proeve at faa lidt rabat paa en jeep tur op til soeen (vi havde ikke tid til at gaa derop selv). Det kunne vi desvaerre ikke, og med fire timer til den naermeste ATM og naesten uden flere kontanter var 80 yuan per person lidt for meget for os. Ti minutter efter da vejret stadig saa ud til at vaere godt paa toppen, tog vi saa alligevel derop - hvilket var rigtig godt. Lonely Planet havde nemlig lige glemt at oplyse laeseren om, at der var en ganske vaesentlig forskel paa selv at gaa derop og saa at tage en jeep. Jeep turen foerer nemlig ikke op til soebredden, men derimod op til toppen af Hvide Sky Spidsen, hvorfra man har den mest fantastiske udsigt over soeen. At staa deroppe, paa spidsen af det hoejeste bjerg i flere tusinde kilometers omkreds, og kigge ned paa soeen og alle de fine smaa revner i isen 500 meter under dig, var uden tvivl hele turen vaerd. Jeg er ret sikker paa, at det er det mest spektakulaere syn jeg nogensinde har set. Og saa var det endda ret tilfaeldigt at vi kom derop - endnu en paamindelse om ikke at saette for meget lid til Lonely Planet.

Vi havde saa lige et mindre penge problem bagefter, men pengene rakte heldigvis til at komme til Yanji, hvor vi med en samlet beholdning paa 40 yuan endelig fandt en ATM.

Hjem med nattog, undervise to dage, og saa tirsdag aften med nattoget til Dalian.

Vi havde set frem til at ligge paa stranden stort set hele tiden i Dalian, men da der var taaget de tre foerste dage, blev det begraenset en smule. Jeg formaaede dog at blive solskoldet trods alt, hvilket jo maa vaere succeskriteriet for en badeferie ;)

Jeg ved faktisk ikke rigtig hvad vi lavede i de fem dage vi var der, men vi fik da gaaet lidt i byen (der var ogsaa kommet nogle fra Shenyang og Beijing) og set Asiens stoerste plads. Vi fandt ogsaa en Starbuck's, og selvom det er lidt maerkeligt, at betale det samme som jeg normalt spiser for paa tre dage for en Frappucino, saa var det altsaa laekkert nok :)

Det var egentlig meningen at vi skulle vaere taget til Nordkorea foerst og saa til Dalian, men da der ikke var sovepladser til Dandong droppede vi det projekt.

Hjemme igen mandag morgen gjorde jeg klar til min foerste hele uge med mit nye, udvidede skema. Jeg tror at det var takket vaere det nu endeligt komne gode vejr (30 grader +), at ugenegentligt forloeb rimeligt nemt. Jeg tror nok at jeg har fortalt, at vi var blevet garanteret at vi senest var faerdige d.30 juni, og at hvis vi var heldige ville vi slutte allerede d.22. Vi har dog ikke kunnet faa noget sikkert at vide, eftersom skolelederen endnu ikke havde planlagt hvornaar der skulle vaere eksamener. I onsdags fik vi saa pludselig at vide, at fredag var vores sidste dag, saa der var vi ellers tre skandinaver der blev ret glade :) Da jeg var syg paa et tidspunkt havde jeg lige to lektioner tidligere idag, men det var egentlig meget hyggeligt. Selvom det er fedt at vaere faerdigt, og nu endelig at kunne goere lige hvad man vil, saa er det altsaa ogsaa lidt maerkeligt aldrig at skulle se sine elever igen, for der er virkelig nogle skoenne boern imellem dem. Der er et eller andet saerligt ved at komme ind i en klasse, hvor en fjerdedel af boernene sidder og kigger paa dig, som om du var en demi gud af en art. Eller bare at gaa rundt paa skolens omraade og konstant blive moedt af begejstrede unger, raabende "hello teacher", "What's your favourite colour?" og "What's the weather like today?"

Der har selvfoelgelig vaeret tidspunter, hvor det bare har vaeret surt arbejde at undervise, men de gange hvor du virkelig formaar at faa boernene med, og du kan se paa dem, at de aldrig har haft saa meget sjov i en time foer, opvejer rigeligt de daarlige uger. Inden jeg kommer til at lyde alt for begejstret, skal jeg lige huske at sige, at jeg skal aldrig vaere laerer - men det vidste jeg allerede inden jeg kom herover.

I denne den sidste weekend i Changchun kom der to drenge op fra Shenyang (John fra England og rige Stan fra Kina), saa fredag aften tog vi i byen, og om loerdagen tog vi ind til Nanhu parken (stoerste menneskeskabte skov i Asien). Loerdag aften tog vi paa femstjernet hotel og spiste, og ja, det kostede lige saa meget som jeg spiser for paa to uger, men det var altsaa ogsaa rigtigt laekkert at faa noget god ikke kinesisk mad. Derefter tog vi paa KTV.

Imorgen meget tidlig tager vi bussen til Shenyang hvor vi stiller vores bagage, inden vi onsdag morgen tager til Dandong og Nordkorea. Derefter bliver det noget med at tage ned sydpaa til Guangzhou, hvor der bliver holdt faellesnordisk midsommerfest d.23. De praecise planer er lidt mudrede derefter, da vi er tre der skal rejse sammen, og vi er faerdige paa forskellige tidspunkter. Men det er i hvert fald sikkert, at det bliver noget med Yangshuo, Sichuan, Xian og Datong.

Jeg har egentlig en masse mere at fortaelle, men det maa blive naar jeg kommer hjem, for jeg skal hjem og pakke nu.

Himmelsoeen fra det rigtige udsigtspunkt.

Tian Chi kan ogsaa prale af at indeholde et monster.

Paa restaurant "The little mermaid" i Beijing.

Hallen for boen om god hoest.

Foerste forsoeg paa at naa toppen.

Den forbloeffende dragemur i Beihai park.

Andet og mere succedfulde forsoeg paa at naa toppen.

Mig og Soeren paa vandcykel i Beihai park.

Lad mig starte med det der faar stoerst indflydelse paa jer derhjemme. Jeg kan ikke helt huske om jeg har naevnt det foer, men en af bivirkningerne af at Changchun paa ingen maade er en turistby, er at det simpelthen er umuligt at opdrive et postkort heroppe. I sidste weekend var jeg imidlertid i Beijing, hvor jeg fik sikret mig en stak, saa nu er der sendt kort ud til dem som jeg har adressen paa. Hvis du foeler dig snydt, saa mail din adresse til mig, og saa skal jeg se hvad jeg kan goere ;)
Foroevrigt saa er en del af teksten nok gaaet tabt, for der skal ikke mindre end fire store frimaerker til saadan et postkort. Jeg betalte dog de ekstra 10 fen for at kunne noejes med to 2 yuans maerker og et 60 fens maerke, fremfor to 2 yuans maerker, et 40 fens maerke og et 10 fens maerke. Saa I skulle stadigvaek vaere i stand til at laese lidt af teksten.
Jeg vil nu fortsaette med det der faar stoerst indflydelse paa mig. Jeg har lige faaet seks ekstra lektioner hver uge, og jeg underviser nu foerste og tredje klasse i stedet for anden og tredje. Oev!
Vi er i det hele taget ikke saa glade for Star for tiden.
Ifoelge vores kontrakt med Star har vi ret til 3 fridage i loebet af semesteret, det har Star saa bare lige glemt at indfoere i deres kontrakt med skolen. De tilboed os saa at arrangere og betale for vores tur til Changbai Shan reservatet til gengaeld for at vi gav afkald paa vores fridage, hvilket vi i foerste omgang sagde ja til, med den betingelse at vi ville tage afsted torsdag nat og komme tilbage mandag morgen. En uge foer vi skulle afsted var det dog stadigvaek uklart hvad de egentlig havde arrangeret, det eneste der laa fast var at de ville sende os afsted fredag eftermiddag. Derudover var det rimeligt meget op ad bakke, at faa dem til at hjaelpe os med at finde ud af at arrangere turen selv - paa trods af at de er forpligtet til at give os hjaelp.
Da vi paa ingen maade var tilfredse med den turplan som (ikke) var blevet praesenteret for os, besluttede vi at arrangere turen selv. Vi tager afsted i morgen torsdag, hvilket passer fint, for fredag er der Childrens Day i Changchun, saa baade elever og laerere har fri.
Star proevede foroevrigt at faa os til at tage fredagen som en af vores fridage, ved pludselig at arrangere laerer traening for os den dag. Det vaerste er naesten at de ikke engang selv var klar over hvor pinligt daarlig deres loegn var, foer Solaro (WTCC's mand i Beijing) ringede dem op og satte dem paa plads.
Tilsyneladende har det dog ikke rigtigt stoppet dem, de proevede i hvert fald at bilde os ind at vi havde et par lektioner paa de to eksamensdage der er i naeste uge, paa trods af at alle laererne kunne fortaelle os at alle timer var aflyst.
Naa, men til det positive.
Imorgen tager vi til Changbai Shan reservatet, og det skal nok blive godt. I betragtning af at det er det eneste der er vaerd at se heroppe, maa jeg nok hellere omformulere det til, at det har bare at vaere godt!
Naeste onsdag gaar turen saa til Nordkorea, som vi vist alle glaeder os til at se. Og om torsdagen fortsaetter vi ned til badebyen Dalian. Mmmh.... sol og sand - lige hvad jeg kan bruge :)
Siden sidst har jeg faaet set Marionetkejserens Palads her i Changchun. Man kan daarligt sige at det er et palads (det var faktisk saltmonopolets gamle bygninger), men det var i hvert fald der at Kinas sidste kejser Puyi boede, mens japanerne regerede Manchuriet paa hans vegne. Vi var som altid heldige med vejret (det oesregnede), men det var da interessant nok at se alligevel. Blandt udstillingsgenstandene var billeder af alle topfolkene i Manchuriet, saa man kunne "studere deres faele forraeder ansigter". Prisen var dog et stort minus, for af en eller anden maerkelig grund saa kostede entreen dobbelt saa meget som til den forbudte by!?
Forrige weekend formaaede vi endelig at lokke folk fra Shenyang og Beijing op til os, til hvad der skulle blive den store party weekend i Changchun... dvs. for alle andre end mig :( Jeg var nemlig syg hele weekenden - ikke noget alvorligt, men det tog stadigvaek en god del af toppen af min lyst til at gaa i byen. Aev!
Sidste weekend foregik som sagt i Beijing, og det slaar lige pludselig en hvor uendeligt meget laekrere en by det er. Til at starte med saa er der faktisk ting at se!? En ting der saa til gengaeld er rimeligt maerkeligt, er at der udlaendinge over det hele. I Changchun er man jo naermest paa vej over for at foele de faa udlaendinge man ser i hovedet, for at se om de virkelig er aegte. Saa naar der pludselig er hvide ansigter hvorend mand kigger, saa er det sku lidt underligt.
Jeg har lige taget afsked med en del af mine andenklasser, og det er faktisk lidt vemodigt. Der er selvfoelgelig nogle af ungerne som man egentlig er ganske godt tilfreds med at slippe af med, men saa er der altsaa ogsaa nogle af dem, som simpelthen er helt vildt kaere.
Jeg maa nok hellere sige farvel for denne omgang, for vores tog koerer om ikke saa frygteligt mange timer, og jeg skal lige naa at pakke og spise inden.

"What goes up must come down". I det her tilfaelde er det saa omvendt, for alt det som vi bjergbestigere koeber af mad og drikke paa vej op ad bjerget, maa jo komme op paa en eller anden maade. Fyren her var vist saa heldig udelukkende at skulle samle tomme flasker, men jeg saa indtil flere baerere der slaebte paa over 50 kilo.