Lad mig starte med det der faar stoerst indflydelse paa jer derhjemme. Jeg kan ikke helt huske om jeg har naevnt det foer, men en af bivirkningerne af at Changchun paa ingen maade er en turistby, er at det simpelthen er umuligt at opdrive et postkort heroppe. I sidste weekend var jeg imidlertid i Beijing, hvor jeg fik sikret mig en stak, saa nu er der sendt kort ud til dem som jeg har adressen paa. Hvis du foeler dig snydt, saa mail din adresse til mig, og saa skal jeg se hvad jeg kan goere ;)
Foroevrigt saa er en del af teksten nok gaaet tabt, for der skal ikke mindre end fire store frimaerker til saadan et postkort. Jeg betalte dog de ekstra 10 fen for at kunne noejes med to 2 yuans maerker og et 60 fens maerke, fremfor to 2 yuans maerker, et 40 fens maerke og et 10 fens maerke. Saa I skulle stadigvaek vaere i stand til at laese lidt af teksten.
Jeg vil nu fortsaette med det der faar stoerst indflydelse paa mig. Jeg har lige faaet seks ekstra lektioner hver uge, og jeg underviser nu foerste og tredje klasse i stedet for anden og tredje. Oev!
Vi er i det hele taget ikke saa glade for Star for tiden.
Ifoelge vores kontrakt med Star har vi ret til 3 fridage i loebet af semesteret, det har Star saa bare lige glemt at indfoere i deres kontrakt med skolen. De tilboed os saa at arrangere og betale for vores tur til Changbai Shan reservatet til gengaeld for at vi gav afkald paa vores fridage, hvilket vi i foerste omgang sagde ja til, med den betingelse at vi ville tage afsted torsdag nat og komme tilbage mandag morgen. En uge foer vi skulle afsted var det dog stadigvaek uklart hvad de egentlig havde arrangeret, det eneste der laa fast var at de ville sende os afsted fredag eftermiddag. Derudover var det rimeligt meget op ad bakke, at faa dem til at hjaelpe os med at finde ud af at arrangere turen selv - paa trods af at de er forpligtet til at give os hjaelp.
Da vi paa ingen maade var tilfredse med den turplan som (ikke) var blevet praesenteret for os, besluttede vi at arrangere turen selv. Vi tager afsted i morgen torsdag, hvilket passer fint, for fredag er der Childrens Day i Changchun, saa baade elever og laerere har fri.
Star proevede foroevrigt at faa os til at tage fredagen som en af vores fridage, ved pludselig at arrangere laerer traening for os den dag. Det vaerste er naesten at de ikke engang selv var klar over hvor pinligt daarlig deres loegn var, foer Solaro (WTCC's mand i Beijing) ringede dem op og satte dem paa plads.
Tilsyneladende har det dog ikke rigtigt stoppet dem, de proevede i hvert fald at bilde os ind at vi havde et par lektioner paa de to eksamensdage der er i naeste uge, paa trods af at alle laererne kunne fortaelle os at alle timer var aflyst.
Naa, men til det positive.
Imorgen tager vi til Changbai Shan reservatet, og det skal nok blive godt. I betragtning af at det er det eneste der er vaerd at se heroppe, maa jeg nok hellere omformulere det til, at det har bare at vaere godt!
Naeste onsdag gaar turen saa til Nordkorea, som vi vist alle glaeder os til at se. Og om torsdagen fortsaetter vi ned til badebyen Dalian. Mmmh.... sol og sand - lige hvad jeg kan bruge :)
Siden sidst har jeg faaet set Marionetkejserens Palads her i Changchun. Man kan daarligt sige at det er et palads (det var faktisk saltmonopolets gamle bygninger), men det var i hvert fald der at Kinas sidste kejser Puyi boede, mens japanerne regerede Manchuriet paa hans vegne. Vi var som altid heldige med vejret (det oesregnede), men det var da interessant nok at se alligevel. Blandt udstillingsgenstandene var billeder af alle topfolkene i Manchuriet, saa man kunne "studere deres faele forraeder ansigter". Prisen var dog et stort minus, for af en eller anden maerkelig grund saa kostede entreen dobbelt saa meget som til den forbudte by!?
Forrige weekend formaaede vi endelig at lokke folk fra Shenyang og Beijing op til os, til hvad der skulle blive den store party weekend i Changchun... dvs. for alle andre end mig :( Jeg var nemlig syg hele weekenden - ikke noget alvorligt, men det tog stadigvaek en god del af toppen af min lyst til at gaa i byen. Aev!
Sidste weekend foregik som sagt i Beijing, og det slaar lige pludselig en hvor uendeligt meget laekrere en by det er. Til at starte med saa er der faktisk ting at se!? En ting der saa til gengaeld er rimeligt maerkeligt, er at der udlaendinge over det hele. I Changchun er man jo naermest paa vej over for at foele de faa udlaendinge man ser i hovedet, for at se om de virkelig er aegte. Saa naar der pludselig er hvide ansigter hvorend mand kigger, saa er det sku lidt underligt.
Jeg har lige taget afsked med en del af mine andenklasser, og det er faktisk lidt vemodigt. Der er selvfoelgelig nogle af ungerne som man egentlig er ganske godt tilfreds med at slippe af med, men saa er der altsaa ogsaa nogle af dem, som simpelthen er helt vildt kaere.
Jeg maa nok hellere sige farvel for denne omgang, for vores tog koerer om ikke saa frygteligt mange timer, og jeg skal lige naa at pakke og spise inden.
Wednesday 30 May 2007
Wednesday 16 May 2007
"What goes up must come down". I det her tilfaelde er det saa omvendt, for alt det som vi bjergbestigere koeber af mad og drikke paa vej op ad bjerget, maa jo komme op paa en eller anden maade. Fyren her var vist saa heldig udelukkende at skulle samle tomme flasker, men jeg saa indtil flere baerere der slaebte paa over 50 kilo.
Thursday 10 May 2007
Som start paa min Xian post vil jeg lige bringe den post, som jeg skrev natten mellem mandag og tirsdag:
Det var saa det her der IKKE skulle ske!
Vi havde planlagt det saadan at vi ville tage bussen fra Changchunklokken 13.00, saaledes at vi ville vaere i Shenyang klokken 17.00 -en time og tyve minutter foer vores tog koerte. Bussen var saaimidlertid forsinket, saa vi lige pludselig kun havde 50 minutter tilat finde toget. Saa maatte vi vente et kvarter paa at Stan (en afShenyang drengenes venner) kom med billetterne, og saa var der saalige sporgsmaalet om hvilken af byens to togstationer toget afgik fra.Dette fremgik, selvfoelgelig, ikke af togbilletterne, men vi havdefaaet at vide af en af Shenyang drengene at vi skulle tage til sydstationen. Stan ville dog umiddelbart tro at vi skulle til nordstationen, som laa lige ved siden af hvor vi var, men da vi ligesomhavde faaet det andet at vide tog vi en taxa mod syd stationen. Paavej derhen besluttede Stan sig dog for lige at ringe til informationenog dobbelttjekke, hvilket var (u)heldigt for infromationsdamen kunne med stor sikkerhed oplyse os om at vi skam skulle til nordstationen. Fuldfart tilbage til nordstationen, skynde os igennem bagage kontrollen og op til afgangshallen, hvor vi ankom 10 minutter inden togets afgang.Maerkeligt nok stod der dog ikke rigtigt noget om vores tog, og ved atspoerge lidt rundt viste det sig at det faktisk ikke var saa maerkeligt, for som alle ved saa afgaar 18.20 toget til Xian fra sydstationen... Panik!!!Jeg ved ikke helt hvad vi ville have gjort uden Stans hjaelp, men i hvert fald fik han hjulpet os med at skaffe tre billetter - godt nok 9 timer efter og staapladser, men dog til Xian. Stan har ogsaa soerget for vores underholdning hele aftenen, foerst paa europaeisk bar ogderefter paa et Cabaret sted med svenske flag uden foran. Stedet havde absolut intet med Sverige at goere, men da Stan fortalte at Josefine var fra Sverige kom vi gratis ind og fik fribilletter til en anden gang!?Lige nu sidder jeg paa en virkelig ussel internet cafe i togstationens kaelder, og goer mig mentalt klar til en staaende 27 timers togtur. Saa faar jeg da i hvert fald taget min backpacker moedom.
Ja, det var saa min helt forrygende start paa ferien ;) Scenariet med at staa op i 27 timer blev dog heldigvis ikke til noget, for det var faktisk muligt at faa siddepladser. Jeg tror imidlertid ikke at jeg overdriver naar jeg fortaeller at det stadigvaek var lidt af en proevelse - 27 timer er fandeme lang tid naar man ikke har mulighed for at sove og underholdningsmulighederne nogenlunde begraenser sig til den bog man har slaebt med. Jeg fik dog spillet lidt kort med nogle kinesere, og samlet set tror jeg at jeg fik tre timers soevn liggende hen over gabet mellem to saeder.
Naa, men vi naaede da endelig frem til Xian onsdag morgen, hvor vi blev samlet op af en fra hostellet. Paa hostellet moedtes vi med nogle af de andre fra programmet, som var kommet et par dage foer, og derefter tog vi ud og saa byen. Udover at have rigtig mange gamle bygninger spredt ud over byen, saa udmaerker Xian sig ogsaa ved at vaere utroligt ren og velordnet og ved generelt at have en god stemning. Paa foerste dagen gik turen til det muslimske kvarter omkring den store moske, hvor der baade er en livlig gade med masser af restauranter og smaa madboder og en mere afdaempet bazar-agtig gade hvor turister kan koebe alle de fabriksnye "antikviteter" som de maatte have lyst til. Derudover fik vi brugt en fandens masse tid paa at rende rundt og lede efter hinanden eller vente paa hinanden, og det lader i det hele taget til at det var kodeordet for en del af opholdet i Xian, for alting tager bare uendeligt maget laengere tid, naar en gruppe paa ti personer proever at komme fra punkt A til punkt B.
Vi fik ogsaa gaaet en tur paa den gamle bymur.
Torsdag tog vi paa en tur rundt omkring Xian for bl.a. at se Terracotta haeren. Problemet med den slags ture er dog, at de faerreste turledere kan modstaa den fristelse det er lige at slaebe saadan en busfuld WWW (Walking White Wallets) rundt til forskellige fabriksudsalg, hvor turisterne kan spendere frivaerdien paa interessante kulturgenstande, og hvor turlederen kan modtage procenter af salget. Da guiden i foerste omgang spurgte om vi ville vaere interesseret i at goere holdt ved et silkemuseum paa vejen, var der faktisk nogle som sagde ja, og han kunne derfor med god samvittighed lede os ind paa et museum med den suveraent stoerste museumsbutik jeg endnu har set. Naeste gang han spurgte om vi ville vaere interesseret i at besoege en terracotta fabrik foer vores besoeg ved terracotta haeren, havde alle heldigvis nok forstand til at takke paent nej tak. Det gav han imidlertid pokker i - ogsaa efter at vi indtil flere gange takkede vaesentligt mindre paent nej tak.
Udover terracotta haeren inkluderede turen ogsaa Banpo landsbyen, som af en eller anden grund officielt listes som den naeststoerste sevaerdighed i Xian. Banpo landsbyen er resterne af en 6000 aar gammel neolitisk landsby, og cluet er at der som forventeligt ikke rigtigt er noget tilbage af den. I et tappert forsoeg paa at interessere tilskueren er der sat skilte (ogsaa paa engelsk) op, der fortaeller at det hul i jorden er resterne af en husgavl, at det hul i jorden er et opbevaringshul til mad og at det hul i jorden er et gammelt ildsted. Dette er ret heldigt, for hvis det ikke var for skiltene ville det vaere komplet umuligt at se om man var det rigtigt sted, eller om man bare stod i en tilfaeldig grusgrav.
Terracotta haeren var imidlertid ret imponerende, bare aergerligt at vi er noedt til at holde ferie samtidig med alle kineserne, for der var simpelthen alt, alt for mange mennesker.
Alle de turister som kommer til Xian for at se paa kultur skal selvfoelgelig ogsaa have noget at lave om natten, hvilket medfoerer at Xian udover alle sevaerdighederne ogsaa har et godt natteliv - det er i hvert fald bedre end Changchuns. Det skulle vi selvfoelgelig ogsaa opleve, saa om aftenen stod den paa bytur i den gamle kejserby.
Naeste dag tog vi hen og saa "Store Vildgaas Pagode", som er en kaempe stenpagode fra Tang-dynastiet, dvs. at den er ca. 1300 aar gammel. Der var mulighed for at komme op i pagoden, men eftersom at det kostede ekstra, jeg formentlig kommer til Xian igen og at vi havde lidt travlt valgte vi at springe den klatretur over. Vi fik ogsaa rigeligt med klatren senere samme dag.
Om aftenen tog vi nemlig de to timers bustur ud til Hua Shan (storslaaede/straalende/luxurioese bjerg), for at vaere paa toppen tids nok til at se solopgangen. Hua Shan er et af Kinas fem daoistiske bjerge, og det gaar for at vaere det svaereste og farligste at bestige. Klokken kvart over elleve begyndte vi 12 europaere opstigningen sammen med mindst titusinde kinesere (forbandede maj ferie!).
Maalet var i foerste omgang at naa op til nord toppen (1600-1700 m.), men da skiltningen for det meste var skjult af alle de kinesere der stod og hvilede rundt omkring, og da i det mindste nogle af os ikke havde noget imod lidt ekstra strabadser, saa endte vi oppe paa oest toppen (2090 m.) klokken kvart i fire om morgenen. Oest toppen skulle ogsaa vaere det bedste sted at se solopgangen fra, saa det var jo fint. Inden vi kunne se solopgangen var der dog lige 2 timers venten der skulle overstaas i svedigt toej, og en temperatur der paa det tidspunkt var faldet til 12 grader.
Solopgangen var da flot, men jeg maa nok tilstaa at den ikke helt levede op til mine forventninger. Der var imidlertid ingen tid til at vaere skuffet, for nu gik turen ned igen sammen med horder af kinesere og i hurtigt stigende temperaturer. Selvom det var svaert frustrerende at blive holdt tilbage af de forangaaendes enerverende langsomme tempo, saa hjalp det dog lidt paa humoeret at kunne nyde Hua Shans spektakulaere landskab i dagslys. Ved nordtoppen havde vi valget mellem at tage kabelbanen ned, eller at holde ud til den bitre ende og gaa helt til bunden. Det er vel overfloedigt at sige, at jeg var blandt de to af os som gik hele vejen ned.
Vi havde heldigvis timingen i orden, for da vi kom ned til busstationen var de andre naaet frem allerforest i koen saa vi kunne bare haegte os paa dem :)
Jeg burde jo nok have sovet da jeg kom hjem, men i stedet valgte jeg at holde ud til om aftenen og bruge dagen paa at besoege en af Xians parker. Da jeg endelig kom i seng Loerdag aften sov jeg tretten timer ud i et, hvilket var haardt tiltraengt, for udover den smule jeg formaaede at sove paa toget havde jeg kun faaet 14 timers soevn siden mandag morgen.
Sidste dag i Xian gik med afslapning og lidt smaa shopping, inden vi kunne tage flyet hjem om aftenen.
Det var saa det her der IKKE skulle ske!
Vi havde planlagt det saadan at vi ville tage bussen fra Changchunklokken 13.00, saaledes at vi ville vaere i Shenyang klokken 17.00 -en time og tyve minutter foer vores tog koerte. Bussen var saaimidlertid forsinket, saa vi lige pludselig kun havde 50 minutter tilat finde toget. Saa maatte vi vente et kvarter paa at Stan (en afShenyang drengenes venner) kom med billetterne, og saa var der saalige sporgsmaalet om hvilken af byens to togstationer toget afgik fra.Dette fremgik, selvfoelgelig, ikke af togbilletterne, men vi havdefaaet at vide af en af Shenyang drengene at vi skulle tage til sydstationen. Stan ville dog umiddelbart tro at vi skulle til nordstationen, som laa lige ved siden af hvor vi var, men da vi ligesomhavde faaet det andet at vide tog vi en taxa mod syd stationen. Paavej derhen besluttede Stan sig dog for lige at ringe til informationenog dobbelttjekke, hvilket var (u)heldigt for infromationsdamen kunne med stor sikkerhed oplyse os om at vi skam skulle til nordstationen. Fuldfart tilbage til nordstationen, skynde os igennem bagage kontrollen og op til afgangshallen, hvor vi ankom 10 minutter inden togets afgang.Maerkeligt nok stod der dog ikke rigtigt noget om vores tog, og ved atspoerge lidt rundt viste det sig at det faktisk ikke var saa maerkeligt, for som alle ved saa afgaar 18.20 toget til Xian fra sydstationen... Panik!!!Jeg ved ikke helt hvad vi ville have gjort uden Stans hjaelp, men i hvert fald fik han hjulpet os med at skaffe tre billetter - godt nok 9 timer efter og staapladser, men dog til Xian. Stan har ogsaa soerget for vores underholdning hele aftenen, foerst paa europaeisk bar ogderefter paa et Cabaret sted med svenske flag uden foran. Stedet havde absolut intet med Sverige at goere, men da Stan fortalte at Josefine var fra Sverige kom vi gratis ind og fik fribilletter til en anden gang!?Lige nu sidder jeg paa en virkelig ussel internet cafe i togstationens kaelder, og goer mig mentalt klar til en staaende 27 timers togtur. Saa faar jeg da i hvert fald taget min backpacker moedom.
Ja, det var saa min helt forrygende start paa ferien ;) Scenariet med at staa op i 27 timer blev dog heldigvis ikke til noget, for det var faktisk muligt at faa siddepladser. Jeg tror imidlertid ikke at jeg overdriver naar jeg fortaeller at det stadigvaek var lidt af en proevelse - 27 timer er fandeme lang tid naar man ikke har mulighed for at sove og underholdningsmulighederne nogenlunde begraenser sig til den bog man har slaebt med. Jeg fik dog spillet lidt kort med nogle kinesere, og samlet set tror jeg at jeg fik tre timers soevn liggende hen over gabet mellem to saeder.
Naa, men vi naaede da endelig frem til Xian onsdag morgen, hvor vi blev samlet op af en fra hostellet. Paa hostellet moedtes vi med nogle af de andre fra programmet, som var kommet et par dage foer, og derefter tog vi ud og saa byen. Udover at have rigtig mange gamle bygninger spredt ud over byen, saa udmaerker Xian sig ogsaa ved at vaere utroligt ren og velordnet og ved generelt at have en god stemning. Paa foerste dagen gik turen til det muslimske kvarter omkring den store moske, hvor der baade er en livlig gade med masser af restauranter og smaa madboder og en mere afdaempet bazar-agtig gade hvor turister kan koebe alle de fabriksnye "antikviteter" som de maatte have lyst til. Derudover fik vi brugt en fandens masse tid paa at rende rundt og lede efter hinanden eller vente paa hinanden, og det lader i det hele taget til at det var kodeordet for en del af opholdet i Xian, for alting tager bare uendeligt maget laengere tid, naar en gruppe paa ti personer proever at komme fra punkt A til punkt B.
Vi fik ogsaa gaaet en tur paa den gamle bymur.
Torsdag tog vi paa en tur rundt omkring Xian for bl.a. at se Terracotta haeren. Problemet med den slags ture er dog, at de faerreste turledere kan modstaa den fristelse det er lige at slaebe saadan en busfuld WWW (Walking White Wallets) rundt til forskellige fabriksudsalg, hvor turisterne kan spendere frivaerdien paa interessante kulturgenstande, og hvor turlederen kan modtage procenter af salget. Da guiden i foerste omgang spurgte om vi ville vaere interesseret i at goere holdt ved et silkemuseum paa vejen, var der faktisk nogle som sagde ja, og han kunne derfor med god samvittighed lede os ind paa et museum med den suveraent stoerste museumsbutik jeg endnu har set. Naeste gang han spurgte om vi ville vaere interesseret i at besoege en terracotta fabrik foer vores besoeg ved terracotta haeren, havde alle heldigvis nok forstand til at takke paent nej tak. Det gav han imidlertid pokker i - ogsaa efter at vi indtil flere gange takkede vaesentligt mindre paent nej tak.
Udover terracotta haeren inkluderede turen ogsaa Banpo landsbyen, som af en eller anden grund officielt listes som den naeststoerste sevaerdighed i Xian. Banpo landsbyen er resterne af en 6000 aar gammel neolitisk landsby, og cluet er at der som forventeligt ikke rigtigt er noget tilbage af den. I et tappert forsoeg paa at interessere tilskueren er der sat skilte (ogsaa paa engelsk) op, der fortaeller at det hul i jorden er resterne af en husgavl, at det hul i jorden er et opbevaringshul til mad og at det hul i jorden er et gammelt ildsted. Dette er ret heldigt, for hvis det ikke var for skiltene ville det vaere komplet umuligt at se om man var det rigtigt sted, eller om man bare stod i en tilfaeldig grusgrav.
Terracotta haeren var imidlertid ret imponerende, bare aergerligt at vi er noedt til at holde ferie samtidig med alle kineserne, for der var simpelthen alt, alt for mange mennesker.
Alle de turister som kommer til Xian for at se paa kultur skal selvfoelgelig ogsaa have noget at lave om natten, hvilket medfoerer at Xian udover alle sevaerdighederne ogsaa har et godt natteliv - det er i hvert fald bedre end Changchuns. Det skulle vi selvfoelgelig ogsaa opleve, saa om aftenen stod den paa bytur i den gamle kejserby.
Naeste dag tog vi hen og saa "Store Vildgaas Pagode", som er en kaempe stenpagode fra Tang-dynastiet, dvs. at den er ca. 1300 aar gammel. Der var mulighed for at komme op i pagoden, men eftersom at det kostede ekstra, jeg formentlig kommer til Xian igen og at vi havde lidt travlt valgte vi at springe den klatretur over. Vi fik ogsaa rigeligt med klatren senere samme dag.
Om aftenen tog vi nemlig de to timers bustur ud til Hua Shan (storslaaede/straalende/luxurioese bjerg), for at vaere paa toppen tids nok til at se solopgangen. Hua Shan er et af Kinas fem daoistiske bjerge, og det gaar for at vaere det svaereste og farligste at bestige. Klokken kvart over elleve begyndte vi 12 europaere opstigningen sammen med mindst titusinde kinesere (forbandede maj ferie!).
Maalet var i foerste omgang at naa op til nord toppen (1600-1700 m.), men da skiltningen for det meste var skjult af alle de kinesere der stod og hvilede rundt omkring, og da i det mindste nogle af os ikke havde noget imod lidt ekstra strabadser, saa endte vi oppe paa oest toppen (2090 m.) klokken kvart i fire om morgenen. Oest toppen skulle ogsaa vaere det bedste sted at se solopgangen fra, saa det var jo fint. Inden vi kunne se solopgangen var der dog lige 2 timers venten der skulle overstaas i svedigt toej, og en temperatur der paa det tidspunkt var faldet til 12 grader.
Solopgangen var da flot, men jeg maa nok tilstaa at den ikke helt levede op til mine forventninger. Der var imidlertid ingen tid til at vaere skuffet, for nu gik turen ned igen sammen med horder af kinesere og i hurtigt stigende temperaturer. Selvom det var svaert frustrerende at blive holdt tilbage af de forangaaendes enerverende langsomme tempo, saa hjalp det dog lidt paa humoeret at kunne nyde Hua Shans spektakulaere landskab i dagslys. Ved nordtoppen havde vi valget mellem at tage kabelbanen ned, eller at holde ud til den bitre ende og gaa helt til bunden. Det er vel overfloedigt at sige, at jeg var blandt de to af os som gik hele vejen ned.
Vi havde heldigvis timingen i orden, for da vi kom ned til busstationen var de andre naaet frem allerforest i koen saa vi kunne bare haegte os paa dem :)
Jeg burde jo nok have sovet da jeg kom hjem, men i stedet valgte jeg at holde ud til om aftenen og bruge dagen paa at besoege en af Xians parker. Da jeg endelig kom i seng Loerdag aften sov jeg tretten timer ud i et, hvilket var haardt tiltraengt, for udover den smule jeg formaaede at sove paa toget havde jeg kun faaet 14 timers soevn siden mandag morgen.
Sidste dag i Xian gik med afslapning og lidt smaa shopping, inden vi kunne tage flyet hjem om aftenen.
Subscribe to:
Posts (Atom)