Hej derhjemme.

Der er sket en del herovre siden sidst. Jeg kan desvaerre ikke selv faa adgang til min blog, saa I maa vaere overbaerende hvis jeg gentager mig selv. Saa vidt jeg husker, skrev jeg den sidste post lige foer jeg tog til Changbai Shan, saa jeg vil starte der.

Changbai Shan ligger rimeligt langt vaek fra alting, saa en paen del af turen gik med transport. Foerst ni timer med tog til Yanji, og derefter 4-5 timer i bus til Baihe hvorfra vi kunne tage en taxi de sidste tyve km. op til indgangen. Det er stadigvaek rimeligt begraenset med vestlig turisme der, saa den smule jeg er i stand til at kommunikere paa kinesisk viste sig at vaere ret nyttigt. Vi havde egentlig taenkt os at bo i et dormitory naer park indgangen, men ham der koerte os derop fik solgt os et vaerelse oppe naer toppen i stedet. Vaerelset var selvfoelgelig lidt dyrere, men da det stadigvaek var lavsaeson, var det egentlig ikke saa slemt. Og beliggenheden var i hvert fald temmeligt meget bedre end det andet sted.

Top sightet i reservatet er den store kratersoe Tian Chi, saa den skulle vi selvfoelgelig op og se. Vores foerste forsoeg blev dog stoppet ved vandfaldet, da det pludselig begyndte at regne ret voldsomt. Paa andendagen lykkedes det os at komme helt op til soen uden alt for meget regn, og jeg maa sige at det var et rimeligt imponerende syn. Der laa stadigvaek sne mange steder deroppe, og selve soeen var daekket af is. Desvaerre var det ret overskyet det meste af tiden, saa det tog lidt af glansen af det.

Derefter tog vi bussen ned til den underjordiske skov, hvor vi ankom tids nok til at blive gennembloedt af den obligatoriske eftermiddagsregn. Det er nok lidt snyd at kalde skoven for underjordisk, for det er ikke saadan at den ligger inde i en hule eller noget lignende. Grunden til at den kaldes underjordisk, er at den ligger i et vulkansk krater, saa den ligger ca. tyve meter lavere end den omkringliggende skov. Der var dog masser af smuk natur der, og en dyb kloeft med en flod i bunden, saa det var absolut turen vaerd.

Josefine havde sine foraeldre med, og da de skulle tilbage til Beijing, tog de afsted tidligt soendag morgen. Mig og Lina skulle foerst med bussen kl. 13.00 saa da det var dejligt solskin, besluttede vi os for at gaa ned og proeve at faa lidt rabat paa en jeep tur op til soeen (vi havde ikke tid til at gaa derop selv). Det kunne vi desvaerre ikke, og med fire timer til den naermeste ATM og naesten uden flere kontanter var 80 yuan per person lidt for meget for os. Ti minutter efter da vejret stadig saa ud til at vaere godt paa toppen, tog vi saa alligevel derop - hvilket var rigtig godt. Lonely Planet havde nemlig lige glemt at oplyse laeseren om, at der var en ganske vaesentlig forskel paa selv at gaa derop og saa at tage en jeep. Jeep turen foerer nemlig ikke op til soebredden, men derimod op til toppen af Hvide Sky Spidsen, hvorfra man har den mest fantastiske udsigt over soeen. At staa deroppe, paa spidsen af det hoejeste bjerg i flere tusinde kilometers omkreds, og kigge ned paa soeen og alle de fine smaa revner i isen 500 meter under dig, var uden tvivl hele turen vaerd. Jeg er ret sikker paa, at det er det mest spektakulaere syn jeg nogensinde har set. Og saa var det endda ret tilfaeldigt at vi kom derop - endnu en paamindelse om ikke at saette for meget lid til Lonely Planet.

Vi havde saa lige et mindre penge problem bagefter, men pengene rakte heldigvis til at komme til Yanji, hvor vi med en samlet beholdning paa 40 yuan endelig fandt en ATM.

Hjem med nattog, undervise to dage, og saa tirsdag aften med nattoget til Dalian.

Vi havde set frem til at ligge paa stranden stort set hele tiden i Dalian, men da der var taaget de tre foerste dage, blev det begraenset en smule. Jeg formaaede dog at blive solskoldet trods alt, hvilket jo maa vaere succeskriteriet for en badeferie ;)

Jeg ved faktisk ikke rigtig hvad vi lavede i de fem dage vi var der, men vi fik da gaaet lidt i byen (der var ogsaa kommet nogle fra Shenyang og Beijing) og set Asiens stoerste plads. Vi fandt ogsaa en Starbuck's, og selvom det er lidt maerkeligt, at betale det samme som jeg normalt spiser for paa tre dage for en Frappucino, saa var det altsaa laekkert nok :)

Det var egentlig meningen at vi skulle vaere taget til Nordkorea foerst og saa til Dalian, men da der ikke var sovepladser til Dandong droppede vi det projekt.

Hjemme igen mandag morgen gjorde jeg klar til min foerste hele uge med mit nye, udvidede skema. Jeg tror at det var takket vaere det nu endeligt komne gode vejr (30 grader +), at ugenegentligt forloeb rimeligt nemt. Jeg tror nok at jeg har fortalt, at vi var blevet garanteret at vi senest var faerdige d.30 juni, og at hvis vi var heldige ville vi slutte allerede d.22. Vi har dog ikke kunnet faa noget sikkert at vide, eftersom skolelederen endnu ikke havde planlagt hvornaar der skulle vaere eksamener. I onsdags fik vi saa pludselig at vide, at fredag var vores sidste dag, saa der var vi ellers tre skandinaver der blev ret glade :) Da jeg var syg paa et tidspunkt havde jeg lige to lektioner tidligere idag, men det var egentlig meget hyggeligt. Selvom det er fedt at vaere faerdigt, og nu endelig at kunne goere lige hvad man vil, saa er det altsaa ogsaa lidt maerkeligt aldrig at skulle se sine elever igen, for der er virkelig nogle skoenne boern imellem dem. Der er et eller andet saerligt ved at komme ind i en klasse, hvor en fjerdedel af boernene sidder og kigger paa dig, som om du var en demi gud af en art. Eller bare at gaa rundt paa skolens omraade og konstant blive moedt af begejstrede unger, raabende "hello teacher", "What's your favourite colour?" og "What's the weather like today?"

Der har selvfoelgelig vaeret tidspunter, hvor det bare har vaeret surt arbejde at undervise, men de gange hvor du virkelig formaar at faa boernene med, og du kan se paa dem, at de aldrig har haft saa meget sjov i en time foer, opvejer rigeligt de daarlige uger. Inden jeg kommer til at lyde alt for begejstret, skal jeg lige huske at sige, at jeg skal aldrig vaere laerer - men det vidste jeg allerede inden jeg kom herover.

I denne den sidste weekend i Changchun kom der to drenge op fra Shenyang (John fra England og rige Stan fra Kina), saa fredag aften tog vi i byen, og om loerdagen tog vi ind til Nanhu parken (stoerste menneskeskabte skov i Asien). Loerdag aften tog vi paa femstjernet hotel og spiste, og ja, det kostede lige saa meget som jeg spiser for paa to uger, men det var altsaa ogsaa rigtigt laekkert at faa noget god ikke kinesisk mad. Derefter tog vi paa KTV.

Imorgen meget tidlig tager vi bussen til Shenyang hvor vi stiller vores bagage, inden vi onsdag morgen tager til Dandong og Nordkorea. Derefter bliver det noget med at tage ned sydpaa til Guangzhou, hvor der bliver holdt faellesnordisk midsommerfest d.23. De praecise planer er lidt mudrede derefter, da vi er tre der skal rejse sammen, og vi er faerdige paa forskellige tidspunkter. Men det er i hvert fald sikkert, at det bliver noget med Yangshuo, Sichuan, Xian og Datong.

Jeg har egentlig en masse mere at fortaelle, men det maa blive naar jeg kommer hjem, for jeg skal hjem og pakke nu.