...og julen varer lige til paaske.
Nu giver det ovenstaaende statement selvfoelgelig ikke meget mening herovre, eftersom flertallet af kineserne hverken fejrer jul eller paaske. Jeg synes alligevel lige at jeg ville naevne det, for det er nu meget sjovt at opleve et sted hvor der stadigvaek haenger julepynt rundt omkring paa det her tidspunkt. Desvaerre har vejret som bekendt ogsaa haft mere karakter af jule- end foraarsvejr op indtil nu, men det ser heldigvis ud til at vende nu, og vi er saagar blevet lovet optil femten grader plus paa onsdag :)
Det ser ud til at de kinesiske myndigheder nu definitivt har besluttet at blackliste min blog, for der er simpelthen ingen steder hvor jeg kan faa adgang til den - derfor den lange post-pause. Desuden bliver det nok svaert for mig at uploade billeder foreloebigt, for af en eller anden maerkelig grund kan man ikke bruge medbragte DVD'er paa internet cafeerne.
Herovre gaar livet sin stille gang - dvs. timer, lesson plans og weekend. For at peppe hverdagen lidt op tog vi en tur til den forholdsvist (4 timer i bus) naerliggende by Shenyang i denne her weekend, for at besoege nogle andre programdeltagere der bor der. Shenyang var hovedstad for Qing emperiet inden de erobrede resten af Kina, og af den grund adskiller Shenyang sig fra Changchun paa et ganske vaesentligt punkt: der er rent faktisk noget at se der. Desuden er Shenyang en ret velstaaende by, saa der er ogsaa en mere interessant bykerne. Loerdag formiddag fik vi set kejserpaladset, som naestefter Den Forbudte By i Beijing skulle vaere det stoerste og mest velbevarede paladskompleks i Kina. Naar man gik rundt derinde begyndte man faktisk at foele at man var i Kina igen. Bagefter havde vi en meget maerkelig oplevelse...
Aftenen foer vi kom, havde to af drengene der bor i Shenyang medvirket ganske kort i en spot for en make-up skole, som var ejet af en kvindelig milliardaer. Saa loerdag eftermiddag blev vi allesammen inviteret til et the-party hvor de andre deltagere angiveligt bestod af de 30 rigeste maend i Shenyang. Vi sad der i tre timer og drak the og snakkede med Tracy (milliardaeren) og et par andre kinesere, imens de der absurd rige kinesere skiftedes til at fortaelle om hvordan de blev rige. Meget mystisk oplevelse, men ogsaa ret sjov.
Soendag tog vi en bus ud til "The Magic Slope" som er en skraaning hvor tyngdekraften paa mystisk vis skulle vaere omvendt af normalen, saaledes at en bold lagt paa jorden vil trille op ad bakke istedet for nedad. Det videnskabelige grundlag for faenomenet skulle vist vaere i orden, men som turist attraktion er det en lidt tynd kop the. For det foerste er den omtalte skraaning ufatteligt lidt skraanende, og for det andet er det ret svaert at se til hvilken side skraaningen i givet fald haelder. For to af os lignede det faktisk bare en helt normal skraaning med normal tyngdekraft. De andre mente dog at den var god nok, og da det ogsaa er den officielle version maa jeg jo nok erkende at jeg har et daarligt oejemaal - enten det, eller ogsaa er jeg bare en af de faa der ikke falder for det udspekulerede autoritets-eksperiment som myndighederne har gang i der. De havde ogsaa en tiger-, bjoerne- og loevepark paa stedet, saa nu har jeg faaet set min foerste manchuriske tiger, Jeg haaber dog ogsaa at faa et glimt af en i Changbai Shan naturparken, selvom det nok er ret naivt at tro paa.
Jeg fik skrevet lidt sidste gang om kinesernes vane med at spytte paa fortove, i restauranter, i supermarkeder og i storcentre, og jeg var nok en anelse fordoemmende. Til kinesernes forsvar skal jeg sige at forureningen og den knastoerre luft goer sit til at oege behovet for at rense svaelget. Det er nok ogsaa de faktorer der er skyld i min ru hals og min tendens til naeseblod. Jeg tror efterhaanden ikke at der findes det sted hvor jeg ikke har haft naeseblod. Jeg har haft det i en computer cafe, i en restaurant, i klassevaerelset, i en taxa og under mit foerste moede med et kinesisk skovskiderstillingsstoilet fik jeg da ogsaa naeseblod. Skoent!
Apropos toiletter saa er kinesisk toilet skik ogsaa vaerd at give et par ord med paa vejen. Udover den for os lidt aparte stilling hvori toilet besoeget udfoeres, saa er det maerkeligste ved et kinesiske toilet besoeg nok det, at der ikke er doere for offentlige toiletter. Saa naar man vader ind paa et offentligt toilet, kan man se kinesere sidde paa hug og presse inde i deres smaa baase, mens de laeser dagens avis eller SMS'er. Paa trods af at den direkte oversaettelse for et de navne som vi oversaetter med toilet rent faktisk er "vaske haand rum", saa lader det med haandhygiejnen ikke til at vaere noget som der tages synderligt hoejtideligt - paa trods af at der strintes paa livet loes af i hvert fald maendene, saa vil jeg skyde paa at det er mindre end en ud af tyve som vasker haender efter toilet besoeg, selv naar der er adskillige ledige haandvaske til raadighed. I Danmark behoever smaaboern slet ikke at bekymre sig om toiletbesoeg, de har jo en ble. Imidlertid er bleen endnu ikke kommet til Kina, saa hvad har de opfindsomme kinesere gjort ved det...? De har skam bare klippet et hul i buksebagen paa deres boerns bukser, saa naar de smaa pus skal af med noget kan de bare saette dig ned i rendestenen og faa det overstaaet. I dag saa jeg en mor staa og sprede ballerne paa sin datter foran et supermarked, da hun tilsyneladende ikke selv kunne se formaalet i at overstaa det inden de gik indenfor. Fik jeg foroevrigt nogensinde sagt, hvor glad jeg er for ikke at have faaet boernehaveboern?
Tiden er begyndt at gaa ret hurtigt herovre, efter at hverdagen er blevet lidt mere koordineret, og det kan jo baade vaere godt og skidt. Der er lige pludselig ikke saa lang tid til at vi har vores uges ferie i starten af maj, saa der skal snart noget planlaegning til. Der var lidt snak om at tage til Xian, men da jeg regner med at tage dertil senere, og da det i forhold til vores maanedsloen er en smaadyr tur, er planen at faa udforsket vores egen provins og isaer at faa set Changbai Shan reservatet.
Haaber I har det godt derhjemme allesammen. Mange hilsner fra det ikke laengere helt saa kolde Changchun.
No comments:
Post a Comment