Hilsen fra Changchun.
Nu er det snart en uge siden at vi forlod Beijing, og det virker som om at det er her at "Hey, this is China" for alvor begynder at faa betydning.
Mandag eftermiddag blev vi hentet af to maend, Richard og Norman, fra Changchun Star Adult Education (det er dem der formidler kontakten med skolerne i Jilin). Efter en god koreansk middag tog vi nattoget til Changchun og det tog heldigvis kun 8 timer (vi havde hoert 12 timer nogen steder). I modsaetning til hvad vi havde forventet saa kom vi ikke ud paa skolerne med det samme, men vi bliver istedet samlet paa et hotel i Changchun. Hotellet i Changchun er et statshotel hvilket betyder at man ikke kan bo der som almindelig person, og at standarden er rimeligt ringe - fx er vandvarmeren ude af funktion for tiden.
Der lader til at vaere praktisk talt ingen styr paa hvad der sker heroppe. Vi har haft et par informationssessioner der forloeber paa foelgende maade: Norman staar og tripper lidt og siger at han ikke helt ved hvad han skal sige, saa spoerger han om der er nogen spoergsmaal, dem er der selvfoelgelig masser af. men man holder efterhaanden op med at spoerge for svaret paa selv de mest basale spoergsmaal er at det ved de ikke endnu.
Eftermiddagen paa ankomstdagen fik os fire der bliver i Changchun, at vide at vi skulle ud paa skolen naeste formiddag for at blive interviewet og forestaa en proevetime. De kunne fortaelle os saa meget at eleverne ville vaere et sted mellem 8 og 16 aar - det burde jo vaere nemt at forberede sig paa. Oveni viste det sig at probelemet reelt var at firmaet her ogsaa havde en amerikansk laerer, som skolen selvfoelgelig hellere ville have.
Paa selve dagen var vi selvfoelgelig mega smadrede fordi vi havde sovet daarligt de tre sidste doegn, og vi havde ikke mulighed for at tage et bad paa hotellet. Da vi kom til skolen var der selvfoelgelig ikke nogen elever da der er ferie nu, men saa havde vi da bare faaet en klasse fuld af laerere istedet - super fedt!
Vi fik at vide at vi bare skulle forberede et kvarters undervisning, hvilket vi begyndte at forberede, men heldigvis fik Richard dem overtalt til bare at hoere vores plan for timen istedet for at lave egentlig undervisning. Bagefter var der lidt parlamenteren, hvor jeg da kunne fatte saa meget at de kun ville have 3 af os, men Richard fik gjort det klart at vi var et team og til sidst indvilligede skolen. Jeg var godt nok ogsaa blevet muggen paa firmaet hvis de havde kasseret en af os, for problemet var ikke vores praestation - de forhandlede nemlig faerdigt foer alle havde fremlagt, men at de simpelthen kun ville have tre laerere.
Meningen med den lille uge her i Changchun inden vi efter planen skal starte med at undervise imorgen, skulle vaere at give os tid til at falde til i lejligheden, snakke med skolerne og vores assistent, samt at gennemgaa det materiale vi skal undervise udfra. Indtil videre har ingen af os saa meget som set vores lejlighed, og efter hvad vi har hoert er den end ikke faerdig endnu. Vores kontakt med skolen har indtil videre vaeret begraenset til det kvarters time planlaegning vi lavede paa andendagen.
I forgaars skulle vi efter planen have vaeret paa skitur i naerheden af Changchun, men paa grund af den relativt varme vinter var der desvaerre ingen sne :( I dag er det til gengaeld begyndt at sne i Changchun. og det er jo skoent naar man har pakket fodtoej som om man skulle til Shanghai.
I gaar ringede vi til WTC's mand i Beijing, og han blev mildest talt pissed over forholdene heropppe. Det lader til at han har faaet vores foerste undervisningsdag udskudt til d.10.
Jeg skriver noget mere naar jeg har lidt flere positive ting at fortaele, og naar jeg finder en internet cafe hvor mine fingre ikke er ved at fryse af naar jeg skriver.