Vi har nu vaeret her i halvanden uge, og tingene er blevet lidt mere serioese end de var sidst jeg skrev. Efter en uge med "almindelig" skolegang er vi nu begyndt at forberede os paa vores Teaching Practice timer som vil foregaa fra d. 8 til d. 12 februar. Vi er blevet inddelt i grupper paa tre, og hver af os skal saa varetage en del af de 50 minutter som timen tager. Jeg er i gruppe med Tove og Martin fra henholdsvis Sverige og Danmark, og det virker som om at vi nok skal faa noget fornuftigt ud af det.
I onsdags var vi paa vores foerste faelles tur, som foerte os til Den Kinesiske Mur, Ming Gravene og en jadefabrik.
Efter alt det man har hoert om Den Kinesiske Mur, var det en ret surrealistik oplevelse endelig at staa paa den. Naar det utrolige i Den Kinesiske Mur skal beskrives, bliver der som regel slaaet paa dens status som verdens laengte bygningsvaerk. Det der imidlertid goer muren virkelig ufattelig, er at den samtidig er placeret i noget af det mest utilgaengelige landskab som nordkina har at byde paa, og det er ogsaa det der goer muren til et virkelig spektakulaert turistmaal.
Paa trods af at vi saa muren ved Badaling, som normalt er den mest turistede del af muren, saa var der egentligt rimeligt fremkommeligt. Det var selvfoelgelig dejligt nok at vi ikke skulle mase os frem, men desvaerre var grunden til at der ikke var saa mange, nemlig at det var pissekoldt og blaeste, ogsaa ret maerkbar.
Adgangsvejen til en kinesisk kejsergrav er som regel en saakaldt "aandevej". Det der goer en almindelig vej til en aandevej er at der med jaevne mellemrum er posteret forskellige statuer af dyr og mennesker langs den. Saa vidt jeg har faaet fat i er ideen at de statuer der knaeler skal vise aerboedighed for kejseren, og de andre skal soerge for at holde fjender ude.
Jeg kan selvfoelgelig ikke huske hvilken kejsers grav det var som vi rent fik set, men jeg til gengaeld huske at der var en filmoptagelse igang paa stedet, saa naeste gang I ser en kinesisk film kan I jo lige holde oeje med om der skulle vaere nogle turister i baggrunden.
Om aftenen saa vi et Kung Fu teaterstykke i Det Roede Teater.
Fredag aften var vi i byen. Vi tog ned paa bar street til det sted, som jeg vist nok fik naevnt sidste gang, hvor der var fri bar til 30 yuan. Til den pris skulle man jo saa tro, at man kom ind paa et lidt snusket sted med hjemmebraendt sprit af en tvivlsom kvalitet. Det viste sig imidlertid at vaere et forholdsvist tjekket sted med DJ og maerkevare sprut og sodavand. Det er mig aerligt talt en gaade hvordan det kunne loebe rundt, for jeg kunne se paa dem med et lidt mere intimt forhold til alkohol, at de i hvert fald heller ikke sparede paa sprutten i drinksene. For at fuldende billedet af et godt sted for mandlige, vestlige festaber, kan jeg tilfoeje at de kinesiske piger er overordentligt interesserede i alt med lys hud.
Igaar tog jeg ind paa en kaempe shopping gade sammen med en der hedder Matthias for at koebe nogle forskellige boeger i den internationale boghandel. Vi har ikke rigtig fundet ud af om vi blev serioest eller lidt mere uskyldigt scammed, men da vi kom gaaende henad gaden moedte vi to kvinder som begyndte at snakke engelsk med os, og fortalte at de var engelske laerere og godt kunne taenke sig at oeve deres engelsk med os. Selvom vi er blevet advaret om at nogle kinesere ser os som www (walking white wallets) vil man jo heller ikke vaere for mistaenksom, og det er altsaa bare lidt svaerere at vurdere hvad der er maerkeligt naar man er i en anden kultur. De ville sidde et sted og snakke lidt engelsk og vi var sultne, saa efter at have forklaret dem at vi gerne ville have et BILLIGT sted at faa noget at spise, viste de os hen til noget bistro agtigt i et stormagasin. Vi blev lidt nervoes da vi fik vores eget rum, og endnu mere da vi skulle vaelge the (der er nogle der har betalt 500 yuan for en the praesentation i et thehus) , men nu maatte vi ligesom tage hvad der kom. Vi fik lidt mad, drak noget the, talte noget engelsk med dem - den ene fattede foroevrigt pinligt lidt af hvad man sagde - og fik saa regningen... paa 672 yuan!
Det lyder maaske ikke af saa meget efter danske forhold, men det er en paen del naar man taenker paa at du kan faa et ligesaa godt maaltid for 5 yuan i et gadekoekken. Naa, men vi betalte 200 hver, for som den uformaaende engelskelaerer sagde, saa havde de ikke spist ligesaa meget som os, fik lidt flere komplimenter af vores udseende og tog afsked med dem. Saa blev vi da den erfaring rigere.
Imorgen har vi vores foerste fridag siden vi startede undervisningen sidste mandag, saa i aften skal vi ind paa et karaokested som en af lederne har fundet til os. Vi maa saa se hvor
meget vi naar imorgen, men vi har i hvert fald snakket om at se sommerpaladset. Mere om det naeste gang.