Hej allesammen.
Til dem der synes at sidste post endte lidt brat, vil jeg sige at jeg kun kan give dem ret. Der var faktisk skrevet en ende til den, og den skulle nu vaere publiceret. Jeg ved ikke praecis hvad der var gaaet galt, men det er nok noget der nemt sker naar man skal navigere rundt paa en side hvor alting staar paa kinesisk.
Nu vi er ved det tekniske, saa er der blevet spurgt om hvordan et kinesisk tastatur egentlig ser ud, og om det ikke snart bliver til noget med de lovede billeder. Det med tastaturet er et godt spoergsmaal og noget som der har vaeret mange forskellige loesninger paa. I starten blev der eksperimenteret med forskellige slags kaempetastaturer med alle tegnene paa, men idag er det et helt almindeligt engelsk tastatur der bliver brugt. En af metoderne til at skrive tegn paa et engelsk tastatur er at skrive teksten som Pinyin (lydskrift) og saa bruge et program til at lave det om til tegn.
Som sagt saa er internethastigheden hernede meget langsom, saa det med billeder kan godt gaa hen og blive lidt besvaerligt. Jeg har dog taenkt mig at proeve naar jeg har faaet lagt nogle billeder over paa en DVD, men jeg kan altsaa ikke love noget.
Som jeg troede at jeg havde skrevet sidste gang, saa tog vi paa et karaoke sted sidste mandag og det var en noget anderledes oplevelse end det tilsvarende i Danmark. I Kina gaar man ikke paa karaokebar og staar sammen med en masse andre og synger, man lejer sit eget rum til den gruppe mennesker man nu er. Vi var ca. 30 mennesker afsted og det berettede os til et 100 kvm. rum med laedersofaer, poolbord, en 2 x 1.5 m storskaerm, to styks 30 tommer fladskaerme, fire mindre fladskaerme, to karaoke computere + selvfoelgelig mad og en myriade af tjenende aander.
Paa trods af at det blev lidt sent den aften praesterede vi faktisk at komme ud og se sommerpaladset dagen efter, og det var godt vi gjorde det. Det nuvaerende sommerpalads blev bygget til erstatning af det oprindelige palads i europaeisk stil, som europaeerne oedelagde under den anden opiumskrig i retfaerdig harme over at kineserne udlagde forhindringer for opiumsimporten. Det nye sommerpalads blev opfoert paa ordre af enkejserinde Cixi, som egentlig oprindeligt var konkubine, for de penge som skulle vaere gaaet til at genopbygge den kinesiske flaade. Man kan diskutere det taktisk smarte i det traek, men sommerpaladset er i hvert fald en ting man skal se naar man er i Beijing, og hvis man er ligeglad med om bygningerne er to eller fem hundrede aar gamle vil jeg endda sige at sommerpaladset er at foretraekke for den forbudte by. Hvis man har valget vil jeg anbefale at se paladset om sommeren, i vinterperioden er den store Kunming soe nemlig toerret ud, og det giver et lidt maerkeligt indtryk.
De sidste fem dage er gaaet med Teaching Practice, og det har aerligt talt vaeret ret anstrengende. Samtidig har vi forskellige opgaver vi skal aflevere saa maengden af fritid har vaeret rimeligt begraenset. Overordnet set tror jeg at TP gik meget godt, saa nu er der i hvert fald en hurdle der er overstaaet.
Udover at vi blev faerdige med TP igaar fik vi ogsaa vores endelige, 99% sikre (ifoelge vores erfaringer er der dog ret stor sandsynlighed for at ramme den ene manglende procent i Kina) placeringer. Og nej, jeg skal ikke til Shanghai alligevel (det er faktisk et faatal der har beholdt deres oprindelige placeringer), men til Jilin. Jilin ligger i "Det barske omraade mod nordoest, kendt i Vesten som Manchuriet og i Kina som DongBei, og som baerer praeg af konflikterne mellem Kina og nabolandene Japan, Rusland og Nordkorea". "I de senere aar har lukningen af statskontrollerede virksomheder kastet moerke skygger ind over industriomraaderne i DongBei - isaer Jilin-provinsen." Desuden er der pissekoldt og ingredienserne i det regionale koekken udgoeres primaert af kaal og faar (nej, ikke lam).
Paa den positive side taeller, at det er nogle af dem som jeg har det bedst med som skal med derop. Desuden er det et Mandarin talende omraade, forhaabentligt barskt paa den smukke maade, og et omraade hvor der (af gode grunde) ikke kommer saa mange vesterlaendinge. Jeg var ret nedtrykt over placeringen i starten, men nu har jeg ligesom affundet mig med det, og det kan sagtens vise sig, at det er os paa randen af Sibirien der faar den fedeste og mest aegte Kina-oplevelse.
Jeg har vist skrevet lidt om maden foer, men nu er det vist tid til naeste kapitel. Af dagens tre maaltider er morgenmaaltidet ikke overraskende det der er svaerest at kapere, og det er da ogsa snart to uger siden at vi (mig og min roommate Casper) udfasede kantinens morgenmad til fordel for nuddelsupper og kaffe paa vaerelset. Det lader til at de fleste andre har prioriteret som os, der var i hvert fald kun otte ud af firs til stede i morges da vi undtagelsesvis lod kantinen staa for dagens foerste maaltid.
Frokosten er fortsat nemmest at klare paa campus, men efterhaanden er vi begyndt at lade andre staa for i det mindste nogle af ugens aftensmaaltider. Det har nemlig vist sig, at kinesisk mad kan laves vaesentligt meget bedre end det skolens restaurant-kantine kan praestere. Mere konkret er vi begyndt at udforske de smaa mikrorestauranter rundt omkring, hvor restauranten bestaar af to borde og otte stole, mutter staar i et kosteskab og laver maden, og fatter staar ude paa gaden og damper dumplings'ene paa en saerlig rist. Det er super god mad, hyggeligt og selv med drikkevarer og mange flere retter end noedvendigt er det umuligt at presse regningen op over 8-9 yuan pr. mand. Det er nok tvivlsomt om koekkenet ville overleve et tjek fra foedevare tilsynet, men maden er altsaa god.
Teknik, og ikke mindst hvad det kan betale sig at ordne med teknik, er ogsaa et interessant emne i Kina. Efter tre uger i vores rum er jeg mere eller mindre overbevist om at grundlaget for min kommende formue skal udgoeres af blandingsbatteri eksport til Kina, for hold da helt op hvor er det svaert at gaa i bad naar vandet enten er brandvarmt eller rigtigt koldt. Det virker desuden ikke som om kineserne er saerligt vant til ting der udloeses af fotoceller, der skal i hvert fald store forklarende skilte til de fleste steder hvor haandvaskene er forsynet med teknik af den kaliber. Det er selvfoelgelig ikke alle steder der har raad til at investere i fotoceller, her er budgetloesningen at have en mand staaende paa toilettet med den ene opgave at taende vandet for en naar man skal vaske haender. Men automatiseringen er paa vej; paa vores del af metroen har de et af de mest avancerede billetsystemer jeg har set. Det sjove er saa at de koerer et system med afrivning af billetterne paa resten af linjen, saa naar man kommer til vores del er der folk ansat til at bytte rundt paa de forskellige billettyper.
Nu staar det kinesiske nytaar for doeren, det sjove er bare at ingen rigtig lader til at vide praecis hvornaar det nye aar indtraeffer. Efter hvad jeg har hoert er den praecise dato ogsaa ret irrelevant, for kineserne helgarderer ved at feste fire dage i traek. Vi er blevet tilbudt at tage paa en tur til en nordlig Qing-dynasti landsby under nytaaret, men da jeg skal tilbringe de naeste fire maaneder nordpaa, og da jeg har en fornemmelse af at nytaar i Beijing er en ret speciel oplevelse, ser jeg ikke den store grund til at bruge en tredjedel af min kommende maanedsloen paa det arrangement. Jeg ved ikke om jeg faar mulighed for at skrive under det kinesiske nytaar, for det lader til at stortset alting lukker ned i de fire dage, men saa maa jeg jo vende frygteligt tilbage i det nye aar.
Haaber i har det godt derhjemme.
PS. Jilin ligger lige under Harbin paa kortet.