I dag er det mandag d. 29. januar og det er nu tre dage siden jeg ankom til Beijing. Jeg sidder i skolens computer lokale, sammen med en masse andre programdeltagere, og forsoeger at lade vaere med at bande alt for meget over hastigheden paa skolens internet, paa trods af at den som alt andet her i Kina er meget langsom. Taalmodighed er kodeordet!
Efter at vi ankom til Beijing i fredags blev vi koert ind til UIBE, et kaempe universitetskompleks fra 50'erne som er hjoernestenen i Kinas uddannelsesstragi, i en stor bus. Lige nu har de fleste kinesiske studerende en ferie i forbindelse med det kinesiske nytaar, saa udover os 80 fra Europa og 60 amerikanere er her ikke saa mange mennesker.
Den foerste dag gik med en lille rundvisning, og saa efter aftensmaden klokken seks gik vi sammen med nogle svenskere ned paa "Bar street" hvor vi til vores store forbavselse maatte betale hele 35 Yuan (30 kroner) for en Carlsberg!? Dagen efter viste det sig at nabobaren havde fri bar for 30 Yuan.
Loerdag var vi frie til at goere hvad vi ville, saa vi tog metroen ind til Tiananmen og Den forbudte By. I guideboegerne staar der at der kan staa over en million mennesker paa Tiananmen pladsen, og det virker ret plausibelt for den er simpelthen enorm. Det er meget imponerende og alt det der, men det er altsaa ikke nogen fordel naar temperaturen ligger lidt under frysepunktet og det blaeser. Efter at have set hvor stor Tiananmen pladsen er, er det ret tankevaekkende at kigge ned paa kortet og opdage at Den forbudte By fylder et omraade der er ca. halvanden gang saa stort. Den forbudte By er et ca. 500 aar gammelt paladskompleks som blev opfoert under Ming dynastiet, og det er i dag den stoerste og mest velbevarede samling af gamle bygninger i Kina. Desvaerre var de to vigtigste bygninger i Den forbudte By under renovation forud for naeste aars OL, men det var stadigvaek et ret imponerende kompleks.
I gaar gik med lidt introduktion af laerergruppen og forskellige navne- og samarbejdslege, desuden fik jeg paa kinesisk + tegnsprog koebt et par loebesko til mig og en af de andre danskere. Generelt kan det siges at det er utroligt vigtigt at kunne lidt kinesisk - det er de faerreste kinesere der i stand til selv noget saa basalt som de engelske tal, saa jeg har en fornemmelse af at jeg bliver ret glad for det jeg har naaet at laere hjemmefra :-)
I dag har vi haft vores foerste rigtige mandarin og engelsk timer og vores laerere virker heldigvis rigtig gode og engagerede.
Generelt kan det siges om at vaere her, at det slet ikke er saa stort et kulturchok som forventet. Der er forholdsvist paent paa gaderne og de er store og brede, der er slet ikke naer saa crowded som der kan vaere i fx Indien, og de har en del vestlige ting som fx shoppingcentre. Selvom trafikken ikke er naer saa kaotisk eller massiv som i Indien, er der lang vej til noget der bare ligner vores trafikkultur. Selvom alle kryds er lysregulerede staar der politibetjente og dirigerer i en paen del af dem, og kineserne forstaar paa mystisk vis at undlade at adlyde baade lyskurven og politibetjenten. I Danmark gaar vi bare naar der er groent og regner med at bilerne holder tilbage, i Kina koerer bilerne bare ind i fodgaengerfeltet og regner med at fodgaengerne springer til siden.
Maden er et helt kapitel for sig selv, et jeg desvaerre ikke har tid til at skrive lige nu, da jeg skal over og have noget af det om lidt. Jeg kan dog sige at skolekoekkenet baade har praesenteret os for kyllingefoedder og noget der lignede soepoelse. Ellers er fedt og aeg et ret gennemgaaende traek i madlavningen, og fibre og stivelse bliver tilsvarende underprioriteret. Det virker som om en eller anden har taget kostpyramiden og drejet den trekvart omgang.
Det var alt for denne gang. Haaber I har det godt derhjemme.